Tilladelseshaver skal for samtlige aktiviteter foretage en vurdering af, om der er tale om public service-virksomhed eller anden virksomhed.
Stk. 2 Til public service-virksomhed henregnes den virksomhed, der er omfattet af denne bekendtgørelse og tilladelsen til at drive public service-programvirksomhed i form af en radiokanal.
Stk. 3 Til anden virksomhed henregnes den virksomhed, som tilladelseshaveren udbyder med henblik på at udnytte tilladelseshaverens tekniske udstyr, særlige sagkundskab m.v., jf. § 12.
Stk. 4 Anden virksomhed kan udøves i eget regi og/eller i en anden selvstændig juridisk enhed.
Stk. 5 Eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende stk. 1-4 skal forelægges Radio- og tv-nævnet.