Tilladelseshavers programvirksomhed skal have fokus på kultur i hele landet og på formidlingen af dansk kultur. Tilladelseshavers programvirksomhed, jf. bilag 1 om programkategorier, skal som minimum indeholde følgende nyproduceret programindhold
-
1) 65 minutters nyhedsprogrammer pr. døgn, der skal sendes som timenyheder i tidsrummet kl. 6-24,
-
2) 70 minutters kulturnyheder pr. uge, som skal dække kulturlivet bredt fortolket, dog kun sport når det indgår i en større kulturel sammenhæng, og
-
3) 20 timers øvrige kulturprogrammer pr. uge.
Stk. 2 Tilladelseshaver skal derudover sende mindst 30 timers nyproduceret programindhold pr. uge fordelt på følgende programkategorier, jf. bilag 1 om programkategorier:
-
1) Aktualitetsprogrammer.
-
2) Debatprogrammer.
-
3) Udsendelser i reportage- eller montageform.
-
4) Satire.
-
5) Sportsnyheder.