Public service-programindhold, der stilles til rådighed via radiokanalen, kan i tilladelsesperioden også stilles til rådighed via en internetbaseret tjeneste i form af
-
1) tilrådighedsstillelse som paralleludsendelse i streaming-format,
-
2) tilrådighedsstillelse on demand i streaming-format (catch up radio), og
-
3) tilrådighedsstillelse som podcast (on demand download af hele programmer).
Stk. 2 Tilladelseshaver kan producere programmer, der alene stilles til rådighed som podcast efter stk. 1, nr. 3, så længe tilladelsens øvrige krav til programvirksomheden er overholdt.
Stk. 3 Public service-programindhold kan stilles til rådighed via øvrige relevante platforme og internetbaserede tjenester, så længe tilladelsens øvrige krav til programvirksomheden er overholdt.
Stk. 4 Tilrådighedsstillelse efter stk. 1-3 kan ske efter bortredigering af musik, såfremt tilladelseshaver ikke har rettigheder til denne tilrådighedsstillelse.
Stk. 5 Produktion og tilrådighedsstillelse af programindhold efter stk. 1-3 betragtes som en del af den samlede public service-virksomhed.