Reklamer og sponsorerede programmer m.v. kan indgå i programvirksomheden efter reglerne i radio- og fjernsynslovens kapitel 11, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2 Reklamer på radiokanalen, jf. § 9, stk. 1 og 2, og ved internetbaseret on demand tilrådighedsstillelse, jf. § 10, stk. 1 og 2, må kun udsendes i blokke, som skal placeres mellem programmerne.
Stk. 3 Reklamer på radiokanalen må højst udgøre 12 minutter pr. døgn.
Stk. 4 Tilladelseshavers hjemmeside kan indeholde reklamer.