Tilladelseshaver skal som en del af årsregnskabet offentliggøre et særskilt regnskab for public service-virksomheden og et særskilt regnskab for anden virksomhed.
Stk. 2 De særskilte regnskaber opstilles efter samme principper som det samlede årsregnskab og skal afstemmes med dette.
Stk. 3 Udarbejdelse af særskilte regnskaber sker første gang på grundlag af selskabets åbningsbalancer for henholdsvis public service-virksomheden og anden virksomhed. Åbningsbalancerne revideres af selskabets revisor. Efterfølgende særskilte regnskaber udarbejdes med udgangspunkt heri.
Stk. 4 Såfremt tilladelseshaver etablerer dattervirksomheder eller associerede virksomheder med henblik på udøvelse af anden virksomhed, jf. § 13, kan der udarbejdes koncernregnskab efter årsregnskabslovens bestemmelser herom. Koncernregnskabet revideres af selskabets revisor.