Tilladelseshaver kan overføre kapital fra public service-virksomheden til anden virksomhed, herunder anden virksomhed i selskabsform forudsat, at der ikke er tale om tilskud og forudsat, at overførslen sker på markedsøkonomiske vilkår i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip. Kapitaloverførsel skal godkendes af bestyrelsen for den pågældende virksomhed.
Stk. 2 Overførsel af materielle anlægsaktiver mellem public service-virksomhed og anden virksomhed (herunder anden virksomhed i selskabsform), jf. stk. 1, skal ske til markedspris, dog minimum til bogført værdi.