Kapitel 3 Uddannelsen
Kurset i behandlerfarmaci kan tages af apoteksansatte personer, som har bestået kandidatuddannelsen i farmaci eller kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab ved et dansk universitet og har bestået studieophold på et dansk apotek eller personer med en udenlandsk uddannelse, som har opnået Lægemiddelstyrelsens tilladelse til at betegne sig som »farmaceut«, jf. kapitel 3 i bekendtgørelse om apoteker og sygehusapotekers driftsforhold.
Stk. 2 Farmaceutstuderende ved de universiteter, hvor uddannelsen til farmaceut og farmaceutisk videnskab udbydes, har ligeledes mulighed for at søge optagelse på kurset - ved siden af deres uddannelse på universitetet -, efter at have bestået eksamen i farmakologi og farmakoterapi samt have gennemført studieophold på apotek. Det er en forudsætning, at kurset ikke tilbydes som en del af uddannelsens studieordning, men tilbydes som et supplerende kursus.
Stk. 3 Kurset vil - på baggrund af en konkret vurdering af ansøger foretaget af det godkendte uddannelsessted - kunne tilbydes til farmaceuter, der ikke er ansat på et apotek, men som ønsker at opkvalificere sig med henblik på at kunne arbejde inden for apotekersektoren.
Kurset skal være af minimum tre dages varighed og som minimum indeholde 15 timers undervisning i de faglige elementer, der er nævnt i § 2 og bilag 1.
Stk. 2 Kurset afsluttes med en skriftlig prøve, der skal bestås på baggrund af konkret målopfyldelse iht. bilag 1.
Kurset udbydes af et af Sundhedsstyrelsen godkendt uddannelsessted.
Stk. 2 Uddannelsesstedet skal sikre, at
-
1) undervisningen baserer sig på ny viden og tilrettelægges af undervisere, der deltager i eller har aktiv kontakt til relevante faglige miljøer,
-
2) der er sammenhæng mellem behandlerkursets optag, indhold og mål for læringsudbytte og indhold af skriftlig prøve,
-
3) undervisningen er pædagogisk kvalificeret og
-
4) der foretages løbende kvalitetssikring af kursus for farmaceuter med inddragelse af relevante aftagere, indhentelse af ny viden og løbende evaluering fra kursusdeltagerne.