En råvandsstation skal
-
1) beskytte installation og grundvand mod indtrængning af forurening og herunder mod indtrængen af overfladevand,
-
2) være uden afløb,
-
3) beskytte installationen mod frost,
-
4) beskytte boring og installation mod mekanisk påvirkning, og
-
5) være aflåselig.
Stk. 2 Råvandsstationen skal udføres således, at opdrift eller sætninger ikke beskadiger konstruktionen, boringen, rørgennemføringer eller de øvrige installationer. Jordoverfladen skal i alle retninger have fald væk fra råvandsstationen, således at denne holdes tør.
Stk. 3 Råvandsstationen kan udformes som installationsbrønd af glasfiber, beton eller lignende tæt materiale eller som en råvandsstation på terræn.
Stk. 4 For boringer, der ikke skal benyttes til almen vandforsyning, kan råvandsstationen dog udformes som en adapterkonstruktion.