Ældre, der har behov for en almen plejebolig, jf. § 5, stk. 2, i almenboligloven, eller for en plads i et plejehjem, jf. § 192 i lov om social service, og som ikke har valgt en almen plejebolig eller plejehjemsplads efter § 19, optages på en generel venteliste.
Stk. 2 Hvis en ældre ønsker en almen plejebolig eller en plejehjemsplads efter § 19, skal kommunalbestyrelsen oplyse, at garantien efter § 54 a, stk. 1, i almenboligloven og efter § 192 a, stk. 1, i lov om social service, ikke gælder.