Det skal fremgå af den kommunale specifikke venteliste, om den boligsøgende har bopæl inden for eller uden for kommunegrænsen.
Stk. 2 Hvis en boligsøgende ønsker optagelse på flere specifikke ventelister, kan der opkræves et gebyr for administration af ventelisten.
Stk. 3 Den, der udøver anvisningsretten til de almene ældreboliger, kan ved optagelse på den specifikke venteliste opkræve gebyret nævnt i stk. 2. Gebyret må ikke overstige de udgifter, der er forbundet med administrationen af ventelisten. Manglende betaling af gebyr medfører sletning på ventelisten.
Stk. 4 Kommunalbestyrelsen kan ved optagelse på den specifikke venteliste til en plejehjemsplads eller beskyttet bolig, jf. § 9 i bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger, opkræve gebyret nævnt i stk. 2. Gebyret må ikke overstige de udgifter, der er forbundet med administrationen af ventelisten. Manglende betaling af gebyr medfører sletning på ventelisten.
Stk. 5 Boligsøgende, der er optaget på den specifikke venteliste, skal efter anmodning gøres bekendt med deres placering på ventelisten.