Bekendtgørelse om udlejning af almene boliger m.v. § 5

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 977 af 21. august 2024

Fortrinsret for ældre og personer med handicap m.v.
§ 5

Ældre og personer med handicap har forud for andre boligsøgende fortrinsret til de almene familieboliger, som ved tilsagnet tidligere har været forbeholdt ældre og personer med handicap, eller som med offentlig støtte efter den tidligere bistandslov er indrettet særligt til denne gruppe. Det er en betingelse, at kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om en sådan fortrinsret.

Stk. 2 Stærkt bevægelseshæmmede personer har forud for andre boligsøgende fortrinsret til almene familieboliger, som omfattes af § 109, stk. 2, i almenboligloven, og som er indrettet til denne persongruppe.

Stk. 3 Husstande med mindst 4 medlemmer, hvoraf mindst ét medlem er stærkt bevægelseshæmmet, har fortrinsret til almene familieboliger, som omfattes af § 109, stk. 5, i almenboligloven.

Stk. 4 Ved udlejning efter stk. 1-3 ses bort fra en eventuel fortrinsret efter § 4.

Stk. 5 Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de boliger, som er nævnt i stk. 1, skal udlejes af boligorganisationen efter tilsvarende retningslinjer, som gælder for udlejning af almene ældreboliger, jf. § 14, stk. 1.