Bekendtgørelse om udlejning af motorkøretøjer uden fører § 5

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 992 af 27. juni 2022

§ 5

Før hver udlejning skal udlejeren oprette en skriftlig lejekontrakt med lejeren. Lejeren skal have udleveret et eksemplar eller en kopi af kontrakten. Dette kan ske ved brug af elektroniske hjælpemidler.

Stk. 2 Indholdet af denne bekendtgørelses § 10, § 13, stk. 2, og § 14 skal være særskilt og tydeligt fremhævet i kontrakten.

Stk. 3 Kontrakten skal i øvrigt indeholde følgende oplysninger:

  • 1) Lejerens fulde navn og adresse samt navnene på eventuelle førere, der med kontrakten gives tilladelse til at føre køretøjet, og, hvis lejeren er en juridisk person, dennes CVR-nummer.

  • 2) Nummer, udstedelsessted og -dato for lejerens pas eller dermed ligestillet identitetskort, hvis den pågældende er udenlandsk, ikke-nordisk statsborger.

  • 3) Nummeret på hvert enkelt kørekort, der skal forevises efter § 4, stk. 2.

  • 4) Nummeret på tilladelser og navnet på udstedende myndighed og dato for uddannelsesbeviser, der skal forevises efter § 4, stk. 4.

  • 5) Motorkøretøjets registreringsnummer.

  • 6) Tidspunktet for lejeforholdets begyndelse og ophør med angivelse af dato og klokkeslæt.