En indehaver af en tilladelse efter § 39, stk. 1, i lov om lægemidler til detailforhandling af håndkøbslægemidler uden for apotek må indkøbe håndkøbslægemidler fra grossist, fremstiller eller importør i Danmark, der har tilladelse efter § 39, stk. 1, i lov om lægemidler, samt opbevare og forhandle lægemidlerne til brugerne optaget i Lægemiddelstyrelsens register over godkendte lægemidler under udleveringsgruppe HFY, HXY eller HX18Y.
Stk. 2 En indehaver af en tilladelse efter § 39, stk. 1, i lov om lægemidler til detailforhandling af håndkøbslægemidler til dyr uden for apotek må indkøbe håndkøbslægemidler fra grossist, fremstiller eller importør i Danmark, der har tilladelse efter § 39, stk. 1, i lov om lægemidler, samt opbevare og forhandle lægemidlerne til brugerne optaget i Lægemiddelstyrelsens register over godkendte lægemidler under udleveringsgruppe HVY.
Stk. 3 Håndkøbsudsalg oprettet efter § 6 i lov apoteksvirksomhed må forhandle lægemidlerne til brugerne optaget i Lægemiddelstyrelsens register over godkendte lægemidler under udleveringsgruppe HFY, HVY, HXY eller HX18Y, hvis de er leveret fra den apoteker, håndkøbsudsalget er knyttet til.