Kapitel 1 Formål og anvendelsesområde
Efter denne bekendtgørelse kan der ydes kompensation for tabt deltagerbetaling til berørte aftenskoler, Folkeuniversitetet og daghøjskoler som følge af foranstaltninger til forhindring af smitte af COVID-19.
Kompensationsordningen, efter stk. 1, gælder for alle kurser og aktiviteter under folkeoplysningsloven.
Stk. 2 For følgende kommuner kan der søges kompensation i perioden fra 9. december 2020 til og med en 30. juni 2021: Aarhus, Odense, Greve, Solrød, Køge, Roskilde, Lejre, Slagelse, Faxe, Vordingborg og alle kommuner i Region Hovedstaden (med undtagelse af Bornholm).
Stk. 3 For følgende kommuner kan der søges kompensation i perioden fra den 11. december 2020 til og med en 30. juni 2021: Alle øvrige kommuner i Region Sjælland, som ikke er omfattet af stk. 2, alle kommuner i Region Midtjylland, som ikke er omfattet af stk. 2, Aalborg, Fredericia, Vejle og Middelfart.
Kompensationsordningen administreres af Slots- og Kulturstyrelsen.
Stk. 2 Ansøgning om kompensation efter puljen skal rettes til Slots- og Kulturstyrelsen.
Stk. 3 Slots- og Kulturstyrelsen fastlægger de nærmere retningslinjer for krav til ansøgningens indhold, behandling af ansøgninger, kriterier for udbetaling af kompensation mv.
Kompensationsordningen for tabt deltagerbetaling kan søges af følgende:
-
1) Alle foreninger, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning efter folkeoplysningslovens kapitel 4.
-
2) Alle foreninger og selvejende institutioner, der tilbyder Folkeuniversitets virksomhed efter folkeoplysningslovens kapitel 13.
-
3) Alle daghøjskoler, som yder virksomhed efter folkeoplysningslovens kapitel 12 A.
Der kan ydes kompensation for indtil 90 pct. af den tabte deltagerbetaling tilknyttet kurser og aktiviteter i kompensationsperioden, jf. § 2, som følge af foranstaltninger til forhindring af smitte af Covid-19.
Stk. 2 Kompensation kan uanset stk. 1, kun dække udgifter, der ikke er dækket af andre indtægter. Udgifterne kan enten beregnes ud fra et gennemsnit fra 2019 eller de reelle omkostninger for kompensationsperioden.