For kompensation på 100.000 kr. eller derunder aflægger kompensationsmodtageren, jf. § 6, stk. 2, regnskabstal til Slots- og Kulturstyrelsen og afgiver en erklæring på tro og love om, at regnskabstallene er korrekte og, at den tabte deltagerbetaling ikke er dækket af andre indtægter, herunder offentlige Covid-19-hjælpepakker eller andre offentlige tilskud.
Stk. 2 For kompensation på mere end 100.000 kr. og på højst 500.000 kr. aflægger kompensationsmodtageren, jf. § 6, stk. 2, regnskab over for Slots-og Kulturstyrelsen. Regnskabet skal være gennemgået og underskrevet af en regnskabskyndig person, eller revideret af en godkendt revisor eller af et revisionsorgan, der udfører revision for kommuner eller regioner.
Stk. 3 For kompensation på mere end 500.000 kr. aflægger kompensationsmodtageren, jf. § 6, stk. 2, regnskab over for Slots- og Kulturstyrelsen. Regnskabet skal være revideret af en godkendt revisor eller af et revisionsorgan, der udfører revision for kommuner eller regioner.