Kapitel 4 Erhvervsmæssige kvalifikationer
Ved ansøgning om etablering som fagligt ansvarlig i en virksomhed, der søger om eller har opnået autorisation som elinstallatørvirksomhed, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, skal ansøgerens kursus- og uddannelsesbeviser, jf. § 12, stk. 1, nr. 2, og § 15, stk. 1, nr. 5, attestere, at ansøgeren har modtaget undervisning på videregående niveau, som omfatter følgende fag eller discipliner:
-
1) Elinstallationsteknik.
-
2) Dimensionering af elektriske installationer, herunder tavleanlæg.
-
3) Højspænding.
-
4) Forsyningsteori.
-
5) Kvalitetsledelse.
-
6) Standardserien for elektriske installationer HD 60364.
Stk. 2 Kursus- eller uddannelsesbeviser, jf. § 16, skal attestere, at ansøgeren er forberedt til at udøve erhverv som fagligt ansvarlig inden for elinstallationsområdet eller tilsvarende erhverv.
Ved ansøgning om etablering som fagligt ansvarlig i en virksomhed, der søger om eller har opnået autorisation som boliginstallatørvirksomhed på elinstallationsområdet, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, skal ansøgerens kursus- og uddannelsesbeviser, jf. § 12, stk. 1, nr. 2, og § 15, stk. 1, nr. 5, attestere, at ansøgeren har modtaget undervisning på videregående niveau, som omfatter følgende fag eller discipliner relateret til delautorisationsområdet:
-
1) Standardserien for elektriske installationer HD 60364.
-
2) Installationsmateriel og komponenter.
-
3) Dimensionering af elektriske installationer.
-
4) Nettilslutning.
-
5) Kvalitetsledelse.
-
6) Sikker drift af samt arbejde på, med eller i nærheden af elektriske anlæg og installationer.
Stk. 2 Der henvises til § 8 og bilag 1, pkt. I, i bekendtgørelse om godkendelse af fagligt ansvarlige på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet og på gasområdet m.v.
Stk. 3 Kursus- eller uddannelsesbeviser, jf. § 16, skal attestere, at ansøgeren er forberedt til at udøve erhverv som fagligt ansvarlig i en autoriseret boliginstallatørvirksomhed på elinstallationsområdet eller tilsvarende erhverv.
Ved ansøgning om etablering som fagligt ansvarlig i en virksomhed, der søger om eller har opnået autorisation som solcelleinstallatør, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, skal ansøgerens kursus- og uddannelsesbeviser, jf. § 12, stk. 1, nr. 2, og § 15, stk. 1, nr. 5, attestere, at ansøgeren har modtaget undervisning på videregående niveau, som omfatter følgende fag eller discipliner relateret til delautorisationsområdet:
-
1) Standardserien for elektriske installationer HD 60364.
-
2) Installationsmateriel og komponenter.
-
3) Dimensionering af elektriske installationer.
-
4) Nettilslutning.
-
5) Kvalitetsledelse.
-
6) Sikker drift af samt arbejde på, med eller i nærheden af elektriske anlæg og installationer.
Stk. 2 Der henvises til § 9 og bilag 1, pkt. II, i bekendtgørelse om godkendelse af fagligt ansvarlige på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet og på gasområdet m.v.
Stk. 3 Kursus- eller uddannelsesbeviser, jf. § 16, skal attestere, at ansøgeren er forberedt til at udøve erhverv som fagligt ansvarlig i en autoriseret solcelleinstallatørvirksomhed eller tilsvarende erhverv.