Sikkerhedsstyrelsen kan i tilfælde af begrundet tvivl kræve en bekræftelse af ægtheden af certifikater og uddannelsesbeviser, jf. § 12, stk. 1, nr. 2, hos de kompetente myndigheder i det land, hvor certifikaterne eller uddannelsesbeviserne er udstedt.
Stk. 2 Hvis et uddannelsesbevis, som er udstedt af en kompetent myndighed i et af de i § 1, stk. 1, nævnte lande, omfatter uddannelse, der helt eller delvist er taget på en uddannelsesinstitution, der er lovligt etableret i et andet land, kan Sikkerhedsstyrelsen i tilfælde af begrundet tvivl sammen med den kompetente myndighed i udstedelseslandet kontrollere følgende:
-
1) Om uddannelsesforløbet ved den pågældende uddannelsesinstitution er formelt attesteret af den uddannelsesinstitution, der er etableret i udstedelseslandet.
-
2) Om det udstedte uddannelsesbevis er det samme som det, der ville være udstedt, hvis uddannelsesforløbet var fulgt i sin helhed i udstedelseslandet.
-
3) Om uddannelsesbeviset giver samme erhvervsrettigheder i udstedelseslandet.