Kapitel 1 Børnevaccinationsprogrammet
Adgangen for Statens Serum Institut efter sundhedslovens § 157 a, stk. 6, til oplysninger i Det Danske Vaccinationsregister (DDV) med henblik på at udsende påmindelser om vaccination med vacciner, der indgår i det danske børnevaccinationsprogram, eller som tilbydes et barn ved individuelt behov, omfatter adgang til oplysninger om:
-
1) Personnummer, navn, adresse og alment praktiserende læge for børn under 15 år.
-
2) Navn og adresse på den eller dem, der har forældremyndighed over barnet.
-
3) Vaccinationer, som barnet er registreret som modtager af.
Statens Serum Institut udsender en påmindelse før hver enkelt vaccination, der tilbydes efter § 2, nr. 1, 2 og 5-8, i bekendtgørelse om gratis vaccination mod visse smitsomme sygdomme m.v. for børn født den 1. august 2019 eller senere, jf. dog § 9.
Stk. 2 Statens Serum Institut udsender en påmindelse før hver enkelt vaccination, der tilbydes efter § 2, nr. 1, 2, 7 og 8, i bekendtgørelse om gratis vaccination mod visse smitsomme sygdomme m.v. for børn, som fylder 4 år efter den 1. november 2019, jf. dog § 9.
Stk. 3 Statens Serum Institut udsender en påmindelse før hver enkelt vaccination, der tilbydes efter § 2, nr. 7 og 8, i bekendtgørelse om gratis vaccination mod visse smitsomme sygdomme m.v. for børn, som fylder 12 år efter den 1. november 2019, jf. dog § 9.
Stk. 4 Påmindelser efter stk. 1-3 udsendes 14 dage før det i Sundhedsstyrelsens vejledning om gratis vaccination mod visse smitsomme sygdomme m.v. anbefalede vaccinationstidspunkt.
Statens Serum Institut udsender en påmindelse om hver enkelt vaccination, der er udsendt en påmindelse om efter § 2, stk. 1-3, såfremt en vaccination ikke er modtaget en måned efter det vaccinationstidspunkt, som er anbefalet i Sundhedsstyrelsens vejledning om gratis vaccination mod visse smitsomme sygdomme m.v., jf. dog § 9.
Statens Serum Institut udsender en påmindelse, når et barn er fyldt hhv. 2 år, 6½ år og 14 år, jf. dog § 9 vedrørende børn, der
-
1) ikke er omfattet af § 2, stk. 1-3,
-
2) er født før den 1. august 2019, og
-
3) ikke har modtaget en eller flere vaccinationer efter § 2, nr. 1, 2 og 5-8, i bekendtgørelse om gratis vaccination mod visse smitsomme sygdomme m.v.