Statens Serum Institut udsender årligt påmindelser om vaccination mod influenza og covid-19 til personer, der tilbydes vaccination efter bekendtgørelse om gratis vaccination mod influenza og covid-19 til visse persongrupper, jf. dog stk. 2. Påmindelserne sendes forud for og mens programmet er i kraft.
Stk. 2 Påmindelser om vaccination efter stk. 1 sendes ikke til personer, som i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning om gratis vaccination mod influenza og covid-19 visiteres til vaccination på anden vis.