Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med bøde den, der
-
1) undlader at foretage indberetning af oplysninger om brændeovne og pejseindsatse i forbindelse med tinglysning, jf. § 4, stk. 1,
-
2) undlader at udskifte eller nedlægge brændeovne og pejseindsatse produceret før 1. januar 2003, jf. § 5, stk. 1 og 2,
-
3) undlader at indberette til Miljøstyrelsen, at brændeovne og pejseindsatse produceret før 1. januar 2003 er udskiftet eller nedlagt, jf. § 5, stk. 4,
-
4) undlader at indsende dokumentation til Miljøstyrelsen om, at brændeovne og pejseindsatse er produceret 1. januar 2003 eller senere, jf. § 6, stk. 1 og 2,
-
5) undlader at ansøge Miljøstyrelsen om at træffe afgørelse om produktionsåret for brændeovne og pejseindsatse, jf. § 7, stk. 1 og 2,
-
6) undlader at udskifte eller nedlægge brændeovne og pejseindsatse, når Miljøstyrelsen har truffet afgørelse om pligt hertil, jf. § 7, stk.6, eller
-
7) undlader at oplyse Miljøstyrelsen om, at udskiftning eller nedlæggelse er sket, jf. § 7, stk. 7.