Bekendtgørelse om udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg til fast brændsel under 1 MW ved ejerskifte af fast ejendom § 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1449 af 17. juni 2021

§ 2

Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på følgende fyringsanlæg:

  • 1) Antikke brændeovne produceret før 1920.

  • 2) Brændekedler.

  • 3) Brændeovne og pejseindsatse i fredede bygninger.

  • 4) Brændekomfurer opbygget på stedet.

  • 5) Indmurede pejseindsatse, hvor udskiftning eller nedlæggelse kræver så omfattende konstruktions- og/eller bygningsmæssige ændringer, at det nødvendiggør en betydelig indsats fra bygningshåndværkere og deraf følgende omkostninger for erhververen.

  • 6) Halmfyr.

  • 7) Kakkelovne.

  • 8) Masseovne.

  • 9) Pillefyr.

  • 10) Åbne pejse.

Stk. 2 Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på følgende ejerskifte:

  • 1) Ejerskifte i forbindelse med hensidden i uskiftet bo.

  • 2) Ejerskifte i forbindelse med salg til ægtefælle eller samlever ved forholdets ophør.

  • 3) Ejerskifte i forbindelse med salg til tinglyst medejer.

  • 4) Ejerskifte i forbindelse med kolonihavehuse eller andelsboliger.

  • 5) Ejerskifte, hvor erhververen er en juridisk person.