Bekendtgørelse om udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg til fast brændsel under 1 MW ved ejerskifte af fast ejendom § 4

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1449 af 17. juni 2021

Indberetning af oplysninger om brændeovne og pejseindsatse i forbindelse med tinglysning
§ 4

Erhververen skal på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning af overdragelsesdokumentet af ejendommen indberette en af følgende svarmuligheder til Tinglysningsretten:

  • 1) Ejendommen indeholder ikke en eller flere brændeovne eller pejseindsatse.

  • 2) Ejendommen indeholder en eller flere brændeovne eller pejseindsatse, der er produceret før 1. januar 2003.

  • 3) Ejendommen indeholder en eller flere brændeovne eller pejseindsatse, der er produceret 1. januar 2003 eller senere.

  • 4) Ejendommen indeholder en eller flere brændeovne eller pejseindsatse, hvor produktionsåret er ukendt eller endnu ikke er vurderet.

  • 5) Ejerskifte eller fyringsanlæg er undtaget, jf. § 2.

Stk. 2 Indberetning af oplysninger i forbindelse med tinglysning efter stk. 1, skal ske digitalt via www.tinglysning.dk.

Stk. 3 Indeholder ejendommen ikke en eller flere brændeovne eller pejseindsatse, jf. stk. 1, nr. 1, eller er ejerskiftet eller fyringsanlægget undtaget, jf. stk. 1, nr. 5, skal erhververen ikke foretage sig yderligere.