Bekendtgørelse om udstationeringsvilkår ved udførelse af cabotagekørsel, den indledende eller afsluttende vejstrækning af kombineret transport og ikke-bilateral international transport § 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 216 af 1. marts 2024

§ 2

I denne bekendtgørelse forstås ved:

  • 1) Ikke-bilateral international transport: En international transport udenfor virksomhedens etableringsmedlemsstat til eller fra en anden værtsmedlemsstat.

  • 2) Bilateral godstransport: Varebevægelser baseret på en transportkontrakt fra etableringsmedlemsstaten, som defineret i artikel 2, nr. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF, til en anden medlemsstat eller til et tredjeland eller fra en anden medlemsstat eller et tredjeland til etableringsmedlemsstaten.

  • 3) Bilateral bustransport: Kørsel, hvor føreren optager passagerer i etableringsmedlemsstaten og sætter dem af i en anden medlemsstat eller et tredjeland, kørsel hvor føreren optager passagerer i en medlemsstat eller et tredjeland og sætter dem af i etableringsmedlemsstaten, eller kørsel hvor føreren optager og afsætter passagerer i etableringsmedlemsstaten med henblik på at udføre lokale udflugter i en anden medlemsstat eller i et tredjeland i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til det internationale marked for buskørsel og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006.