Bekendtgørelse om udstationeringsvilkår ved udførelse af cabotagekørsel, den indledende eller afsluttende vejstrækning af kombineret transport og ikke-bilateral international transport § 6

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 216 af 1. marts 2024

§ 6

Ved udførelse af kørsel, som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 3, med pålæsnings- eller opsamlingsdestination i Danmark anses føreren for at være udstationeret fra det tidspunkt, hvor kørsel med gods eller passagerer påbegyndes og indtil, føreren har forladt Danmark. Ved tomkørsel forud for den kørsel med gods eller passagerer, som er nævnt i 1. pkt., anses føreren for at være udstationeret fra det tidspunkt, hvor tomkørslen påbegyndes eller fra det tidspunkt, hvor chaufføren passerer grænsen til Danmark.

Stk. 2 Ved udførelse af kørsel, som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 3, med aflæsnings- eller afsætningsdestination i Danmark, anses føreren for at være udstationeret fra det tidspunkt, hvor føreren passerer grænsen til Danmark og indtil ankomst på aflæsnings- eller afsætningsdestinationen.