Bekendtgørelse om undladelse af genindkaldelse af værnepligtige, der er idømt visse sanktioner Kapitel 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1082 af 23. december 1998

Kapitel 2 Indhentelse af oplysninger om værnepligtiges strafbare forhold forud for genindkaldelse til mønstring og efteruddannelse mv.
§ 2

Forud for genindkaldelse af en værnepligtig til mønstring og efteruddannelse indhenter Forsvarets Personeldatakontor efter anmodning fra forsvarets operative kommandoer hos Rigspolitichefen oplysning om, hvorvidt den værnepligtige er idømt en sanktion som nævnt i § 1. Såfremt dette er tilfældet, modtager Forsvarets Personeldatakontor fra Rigspolitichefen oplysning herom samt straffeattest til offentlig brug vedrørende den værnepligtige.

Stk. 2 Forsvarets Personeldatakontor videresender oplysning og straffeattest til vedkommende operative kommando.

§ 3

Vedkommende operative kommando kan undlade at genindkalde en værnepligtig, der er idømt en sanktion som angivet i § 1, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for, at han vil give anledning til disciplinære vanskeligheder eller besværliggørelse af tjenesten.