Nedenstående finansielle aktiver og forpligtelser kan uanset § 37, stk. 1, i loven måles til en anden værdi end dagsværdi:
-
1) Kontrakter om betinget vederlag for erhvervelse af virksomhed i forbindelse med en virksomhedssammenslutning,
-
2) kontrakter om betaling, der afhænger af fysiske eller klimatiske faktorer, der er variable,
-
3) en arbejdsgivers finansielle aktiver og forpligtelser, der vedrører pensionsordninger og andre velfærdsordninger for virksomhedens beskæftigede,
-
4) forsikringskontrakter,
-
5) leasingkontrakter,
-
6) finansielle garantikontrakter, der skal sikre betaling i tilfælde af, at debitor misligholder sin betalingspligt, samt
-
7) råvarebaserede kontrakter, som giver parterne ret til at afregne kontant eller i andre finansielle instrumenter, og som derfor anses som afledte finansielle instrumenter, og som
-
a) er indgået for at sikre og fortsat sikrer virksomhedens forventede krav med hensyn til køb, salg eller anvendelse,
-
b) fra første færd blev indgået med henblik herpå og
-
c) forventes at blive afregnet ved levering af råvaren.
-