Bekendtgørelse om våben og ammunition mv. § 20

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2531 af 20. december 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1036 af 6. juli 2023

Overdragelse eller overladelse til andre
§ 20

Genstande eller stoffer, der er omfattet af forbuddet i våbenlovens § 1, må kun overdrages eller overlades til andre, hvis erhververen eller modtageren foreviser fornøden våbentilladelse, jagttegn, medlemsbevis med våbenpåtegning, transporttilladelse i henhold til §§ 13 eller 14 eller for skytteforeninger politiets godkendelse efter § 16, jf. dog § 24, stk. 10. Erhververen eller modtageren skal endvidere godtgøre, at tilladelsen, jagttegnet, våbenpåtegningen eller transporttilladelsen vedrører den pågældende ved personlig forevisning af original billedlegitimation eller på tilsvarende betryggende måde.

Stk. 2 De genstande, der er omfattet af våbenlovens § 1, stk. 2, litra a-c, må kun overdrages eller overlades til personer, der godtgør at være fyldt 18 år ved personlig forevisning eller indsendelse af original billedlegitimation. Dette gælder dog ikke, hvis det er åbenbart, at erhververen eller modtageren er fyldt 18 år.

Stk. 3 Politiet kan under særlige omstændigheder meddele dispensation fra bestemmelsen i stk. 1.