Våbenmæglere, der har fået tilladelse i medfør af § 45 a, stk. 2, skal i hele deres erhvervsaktive periode føre en logbog, som er godkendt af politiet.
Stk. 2 Våbenmæglere, der har fået tilladelse i medfør af § 45 a, stk. 2, skal foretage sådanne optegnelser i logbogen, at der kan ske identifikation af hver enkelt transaktion, hvoraf antal, type, mærke, model og kaliber skal anføres. Oplysning om evt. fabrikationsnummer eller identifikationsnummer, jf. § 56, kan vedlægges logbogen som bilag, såfremt disse haves. Der skal endvidere kunne ske identifikation af leverandør og erhverver. Logbogen opbevares af våbenmægleren. Ved ophør af den pågældendes våbenmæglervirksomhed, eller når tilladelse efter § 45 a, stk. 2, ophører, overdrages alle våbenmæglerens logbøger til politiet.