Våben og ammunition mv., som indgår i et dødsbo eller et konkursbo, kan uden særskilt tilladelse besiddes af arvingerne, den som varetager boet på arvingernes vegne eller kurator i indtil 4 uger efter dødsfaldet eller konkursdekretets afsigelse.
Stk. 2 Inden udløbet af den i stk. 1 fastsatte frist skal der til politiet indgives ansøgning om tilladelse, jf. § 5, eller ske afhændelse.
Stk. 3 Politiet kan bestemme, at våben og ammunition mv., som indgår i et dødsbo eller et konkursbo, skal deponeres hos politiet eller en anden myndighed.
Stk. 4 Politiet kan under særlige omstændigheder fastsætte en længere frist end anført i stk. 1.