Bekendtgørelse om våben og ammunition mv. § 53b

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2531 af 20. december 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1036 af 6. juli 2023

§ 53b

Anmeldelse til politiet efter § 53 a, stk. 1, skal angive navn og personnummer på anmelderen. Har anmelderen ikke et personnummer, skal anmeldelsen i stedet angive navn og fødselsdato.

Stk. 2 Anmeldelse efter stk. 1 omfatter samtlige af anmelderens sikkerhedsveste uanset antal. Personer, der har anmeldt besiddelse af en sikkerhedsvest til politiet, skal ikke på ny anmelde at være i besiddelse af en sikkerhedsvest ved erhvervelse af yderligere sikkerhedsveste.

Stk. 3 Anmelderen får en kvittering for anmeldelsen, der på forlangende skal forevises politiet.

Stk. 4 Anmelderen kan til enhver tid anmode om at registreringen hos politiet om besiddelse af en sikkerhedsvest slettes.