Godkendelse af, om en gennemført deaktivering er sket i overensstemmelse med § 57, stk. 1, foretages af politiet i den politikreds, hvor ansøgeren har bopæl eller hjemsted.
Stk. 2 Den i stk. 1 nævnte politikreds udsteder på forespørgsel eller som kontrol ved deaktivering udført som vilkår for en meddelt våbentilladelse en attest som bevis for godkendt deaktivering, der er foretaget efter § 57, stk. 1.
Stk. 3 Godkendelse af, om en gennemført deaktivering er sket i overensstemmelse med § 57, stk. 2, foretages af National enhed for Særlig Kriminalitet.
Stk. 4 Ved deaktivering i overensstemmelse med § 57, stk. 2, udsteder National enhed for Særlig Kriminalitet en attest som bevis for godkendt deaktivering.