Politiet kan godkende, at skytte- og jagtforeninger, der har flugtskydning på programmet, kan give våbenpåtegning til glatløbede haglgeværer på foreningens medlemsbeviser.
Stk. 2 Skytte- og jagtforeninger kan kun godkendes til at give våbenpåtegning efter stk. 1, hvis:
-
1) medlemmerne af foreningens bestyrelse opfylder betingelserne i § 48,
-
2) foreningens vedtægter indeholder en bestemmelse om, at foreningen skal tilbagekalde en våbenpåtegning samt underrette politiet, hvis foreningen bliver opmærksom på, at forholdene for et medlem med våbenpåtegning ændrer sig på en sådan måde, at det er betænkeligt, at den pågældende har våbenpåtegning, og
-
3) det i øvrigt efter en konkret vurdering af foreningens forhold anses for ubetænkeligt at give godkendelsen.
Stk. 3 En skytte- og jagtforening, der er godkendt efter stk. 1, skal holde politiet underrettet om bestyrelsens sammensætning og foreningens hjemsted.