Bekendtgørelse om værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser, for gruppe 1-forsikringsselskaber m.v. § 1

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1556 af 6. december 2024

Anvendelsesområde
§ 1

Denne bekendtgørelse finder anvendelse for gruppe 1-forsikringsselskaber og koncerner eller grupper omfattet af § 166, stk. 1 og 2, i lov om forsikringsvirksomhed.

Stk. 2 Værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser, skal ud over reglerne i artikel 7-61 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) foretages i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse.