Instituttet skal mindst to gange årligt værdiansætte hvert enkelt skib for at sikre, at belåningsgrænsen overholdes. Instituttet skal værdiansætte hvert enkelt skib oftere, hvis særlige forhold må antages at gøre sig gældende, herunder ved betydelige ændringer i markedsbetingelserne.
Stk. 2 Værdiansættelsen skal ske til markedsværdi, jf. § 4, stk. 1, 1. pkt.
Stk. 3 Instituttet kan selv værdiansætte skibet eller overlade værdiansættelsen til en ekstern vurderingssagkyndig. Den vurderingssagkyndige skal i begge tilfælde opfylde kravene i § 5, stk. 1.
Stk. 4 Såfremt ændringer i et vurderet skibs markedsværdi medfører, at et pantsikret lån heri ikke længere overholder lånegrænsen, jf. § 3, skal instituttet stille supplerende sikkerhed, jf. § 152 a, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed og § 2 i, stk. 1, i lov om et skibsfinansieringsinstitut.
Stk. 5 Instituttet skal værdiansætte forpligtelser i forbindelse med udstedte særligt dækkede obligationer til forpligtelsernes dagsværdi, som denne er fastsat i regnskabsreglerne for finansielle virksomheder, jf. dog stk. 6.
Stk. 6 Ved værdiansættelse efter stk. 5 skal der ses bort fra et fald i forpligtelsernes dagsværdi, som er forårsaget af en forøget kreditrisiko siden udstedelse af de af stk. 5 omfattede obligationer. Ændringer forårsaget af ændringer i kreditrisikoen antages at svare til den ændring i forpligtelsernes dagsværdi, der ikke kan henføres til ændringer i den risikofri markedsrente, medmindre virksomheden i det konkrete tilfælde kan påvise en anden metode, der måler virkningen på forpligtelsernes dagsværdi af ændringer i kreditrisikoen mere troværdigt.
Stk. 7 Instituttet skal værdiansætte aktivet, jf. artikel 129, stk. 1, litra a-c og g, i forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber i forbindelse med udstedelse af særligt dækkede obligationer til disses dagsværdi, som er fastsat i regnskabsreglerne for instituttet.