Værnepligtsnævnet behandler klager over sessionsafgørelser om udelukkelse fra værnepligtstjeneste og egnethed til værnepligtstjeneste, jf. værnepligtslovens § 4 og § 7, samt klager over afgørelser efter værnepligtslovens §§ 27 og 28 om udsættelse med værnepligtstjeneste.
Stk. 2 Værnepligtsnævnet træffer endvidere afgørelse i sager om fritagelse for værnepligtstjeneste efter værnepligtslovens § 3, stk. 1, og § 29 samt afgørelse i sager efter § 4, stk. 1, i lov om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklingslande.
Stk. 3 Kvinder, der ønsker at forrette tjeneste på værnepligtslignende vilkår, kan ikke indbringe afgørelser for Værnepligtsnævnet.