Kapitel 11 a Særlige bestemmelser vedrørende kommunale tryghedsvagter
Ordningen med kommunale tryghedsvagter gælder fra den 1. maj 2024.
Reglerne i lov om vagtvirksomhed og kommunale tryghedsvagter § 2, stk. 2, § 7, § 12, stk. 2, § 13, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1 og 2, § 16 og § 20, stk. 1, nr. 1, finder anvendelse for kommuner, der ansætter tryghedsvagter i medfør af § 1 a, stk. 1, nr. 1, eller indgår aftale med en autoriseret vagtvirksomhed, jf. § 1 a, stk. 1, nr. 2, i lov om vagtvirksomhed og kommunale tryghedsvagter.
Reglerne i denne bekendtgørelses §§ 5 og 6, § 8, §§ 12-14, § 27 og § 28, stk. 1, finder anvendelse for kommuner, der ansætter tryghedsvagter i medfør af § 1 a, stk. 1, nr. 1, i lov om vagtvirksomhed og kommunale tryghedsvagter.
Tryghedsvagter, jf. § 1 a, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om vagtvirksomhed og kommunale tryghedsvagter, skal opfylde betingelserne i denne bekendtgørelses § 9, stk. 1.
Stk. 2 Tryghedsvagter skal herudover have gennemført det supplerende kursus ”Tryghedsvagt”, der udbydes som en arbejdsmarkedsuddannelse (AMU). Den ekstra uddannelse består af 10 dages varighed og har til formål, at vagterne derigennem opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
-
1) Sikkerhed, kommunikation og udvidet konflikthåndtering.
-
2) Beføjelser, ansvar, identificering af strafbare forhold og håndtering af forstyrrelser af den offentlige orden.
-
3) Samarbejde med offentlige myndigheder, herunder politiet.
-
4) Udvidet kendskab til love og regler i relevant omfang, herunder ordensbekendtgørelsen og naturbeskyttelsesloven.
-
5) Kendskab til visitationszoner, nattelivszoner, bander og grupperinger.
Stk. 3 Politiet kan gøre undtagelse fra kravet om uddannelse i stk. 1 og 2, hvis en ansøger har de fornødne kvalifikationer.
Stk. 4 Politiet kan efter anmodning fra en uddannelsesinstitution, der udbyder det i stk. 2 nævnte supplerende kursus, foretage en forhåndsvurdering af, om en ansøger, der ønsker optagelse på kurserne, opfylder betingelserne for godkendelse af en ansættelse som tryghedsvagt i § 7, stk. 3, i lov om vagtvirksomhed og kommunale tryghedsvagter.
Tryghedsvagter, jf. § 1 a, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om vagtvirksomhed og kommunale tryghedsvagter, skal uden for vagtvirksomhedens og/eller kommunens egne lokaler under udførelsen af opgaver som tryghedsvagt bære uniform. Alle tryghedsvagter skal bære ensartede uniformer, uanset hvilken kommune de er antaget i.
Stk. 2 Kommuner, der gør brug af tryghedsvagter, jf. § 1 a, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om vagtvirksomhed og kommunale tryghedsvagter, er ansvarlige for at anskaffe uniformer til tryghedsvagterne.
Stk. 3 Politiet godkender den uniform, som tryghedsvagter skal gøre brug af, jf. stk. 1. Uniformsdelene må ikke kunne forveksles med tilsvarende dele af politiets uniformer, eller uniformer, der anvendes af vagter, der er ansat i en virksomhed omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, i lov om vagtvirksomhed og kommunale tryghedsvagter. Uniformen skal fortil og på tydelig måde være forsynet med ordet »TRYGHEDSVAGT«.
Tryghedsvagter, jf. § 1 a, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om vagtvirksomhed og kommunale tryghedsvagter, kan under udførelsen af vagtvirksomhed gøre brug af køretøjer og fartøjer. Alle køretøjer og fartøjer skal på tydelig vis være forsynet med ordet ”TRYGHEDSVAGT”.
Stk. 2 Politiet godkender køretøjer og fartøjer, som tryghedsvagter kan gøre brug af, jf. stk. 1. Køretøjerne mv. må ikke kunne forveksles med køretøjer, som anvendes af politiet eller vagtvirksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, i lov om vagtvirksomhed og kommunale tryghedsvagter.