Tryghedsvagter, jf. § 1 a, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om vagtvirksomhed og kommunale tryghedsvagter, skal uden for vagtvirksomhedens og/eller kommunens egne lokaler under udførelsen af opgaver som tryghedsvagt bære uniform. Alle tryghedsvagter skal bære ensartede uniformer, uanset hvilken kommune de er antaget i.
Stk. 2 Kommuner, der gør brug af tryghedsvagter, jf. § 1 a, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om vagtvirksomhed og kommunale tryghedsvagter, er ansvarlige for at anskaffe uniformer til tryghedsvagterne.
Stk. 3 Politiet godkender den uniform, som tryghedsvagter skal gøre brug af, jf. stk. 1. Uniformsdelene må ikke kunne forveksles med tilsvarende dele af politiets uniformer, eller uniformer, der anvendes af vagter, der er ansat i en virksomhed omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, i lov om vagtvirksomhed og kommunale tryghedsvagter. Uniformen skal fortil og på tydelig måde være forsynet med ordet »TRYGHEDSVAGT«.