Hvis et medlem udtræder af det integrationsråd, hvortil den pågældende er udpeget af kommunalbestyrelsen, eller medlemmet dør, vælger integrationsrådet snarest et nyt medlem. Kommunalbestyrelsen i kommuner, der ikke har et integrationsråd, udpeger snarest et nyt medlem, hvis et medlem udtræder af repræsentantskabet eller dør.
Stk. 2 Hvis en stedfortræder udtræder, dør eller indtræder som medlem af repræsentantskabet, jf. stk. 1, 1. pkt., vælger integrationsrådet snarest en ny stedfortræder. Kommunalbestyrelsen i kommuner, der ikke har et integrationsråd, udpeger snarest en ny stedfortræder, hvis en stedfortræder udtræder, dør eller indtræder som medlem af repræsentantskabet, jf. stk. 1, 2. pkt.
Stk. 3 Integrationsrådet eller kommunalbestyrelsen i kommuner, der ikke har et integrationsråd, giver snarest efter indtræden af et nyt medlem eller efter valg eller udpegning af en ny stedfortræder Udlændinge- og Integrationsministeriet underretning herom, herunder kontaktoplysninger på de pågældende samt oplysning om, på hvilken baggrund de pågældende er valgt eller udpeget, jf. § 2, stk. 3.