En tilladelse til en bortledning m.v. efter § 23 skal indeholde følgende:
-
1) En beskrivelse af det pågældende arbejde og dets formodede indvirkning på grundvandsstanden.
-
2) Fastsættelse af den vandmængde, som tillades bortledt.
-
3) Fastsættelse af den tilladelige sænkning af grundvandsstanden eller den højest tilladelige bortledning pr. time.
-
4) Fastsættelse af eventuelle særlige vilkår for tilladelsen, herunder vilkår om en nærmere angiven afhjælpning af skade på anden ejendom.
-
5) Fremhævelse af, at tilladelsen kan tilbagekaldes eller ændres uden erstatning, hvis de forudsætninger, som lå til grund for afgørelsen, viser sig urigtige eller ændres væsentligt, jf. lovens § 26, stk. 3.