Sager om pligt for en ikke-almen vandforsyning til i medfør af lovens § 45, stk. 1, 2. pkt., at forsyne nærmere bestemte ejendomme afgøres i fællesskab af kommunalbestyrelsen henholdsvis i den kommune hvor ejendommen ligger, og i den kommune hvor den ikke-almene vandforsyning ligger.
Stk. 2 Sager om udbygning af en almen vandforsynings anlæg i medfør af § 47, stk. 1, afgøres af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den almene vandforsyning ligger. Sager om en almen vandforsynings overtagelse af en anden almen vandforsynings anlæg i medfør af lovens § 47, stk. 2, afgøres i fællesskab af kommunalbestyrelsen i henholdsvis i den kommune hvor den overtagende almene vandforsyning ligger, og i den kommune hvor den almene vandforsyning, som har fået påbud om udbygning, jf. 1. pkt., ligger.