Afgørelse efter denne bekendtgørelse skal meddeles skriftligt til den, der har ansøgt om tilladelse.
Stk. 2 Når der gives påbud eller forbud efter lovens § 36 eller i øvrigt, skal der fastsættes en frist for efterkommelse af påbuddet eller forbuddet.
Stk. 3 Afgørelse om ændring af vandforsyningsstrukturen i medfør af lovens § 29 og § 45, stk. 1-3, meddeles skriftligt til de grundejere og almene vandforsyninger, der berøres af afgørelsen. Afgørelse om ændring af vandforsyningsstrukturen i medfør af lovens § 32, § 45, stk. 4, og §§ 46-48 meddeles skriftligt til de almene vandforsyninger, der berøres af afgørelsen.
Stk. 4 Samtidig med underretning efter stk. 1-3, jf. dog stk. 5, sendes skriftlig underretning om afgørelsen til vedkommende kommunalbestyrelse, andre interesserede myndigheder samt privatpersoner, som må antages at have en individuel, væsentlig interesse i afgørelsen. Underretning til disse personer kan finde sted ved offentlig annoncering. Styrelsen for Patientsikkerhed skal underrettes om afgørelser efter loven og denne bekendtgørelse, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed har udtalt sig i sagen.
Stk. 5 Miljøstyrelsen skal ikke underrettes om afgørelser efter lovens § 20 og denne bekendtgørelse om tilladelser til indvinding af grundvand.