Kapitel 5 Kontrol med drikkevandet
Ikkealmene vandforsyninger skal foretage forenklet kontrol, jf. bilag 3 af det vand, der bliver leveret fra vandforsyningsanlæg, der
-
1) i gennemsnit leverer mindre end 10 m3 vand pr. dag til mere end én husstand eller som forsyner færre end 50 personer til mere end én husstand, og
-
2) som ikke leverer vand som led i en kommerciel eller offentlig aktivitet.
Stk. 2 Tilsynsmyndigheden skal træffe afgørelse om hyppigheden af den forenklede kontrol for disse vandforsyningsanlæg.
Stk. 3 Tilsynsmyndigheden skal oplyse forbrugere af vand fra vandforsyninger omfattet af stk. 1 om, at vandet alene skal kontrolleres ved forenklet kontrol. Tilsynsmyndigheden skal desuden oplyse de berørte forbrugere om god vandkvalitet og om enhver foranstaltning, der kan træffes for at beskytte deres sundhed mod skadelige virkninger forårsaget af forurening fra drikkevand. Underretning kan ske ved offentlig annoncering. Desuden skal den berørte befolkning straks ydes passende vejledning, når kvaliteten af dette vand har vist sig at indebære en potentiel fare for menneskers sundhed, jf. bestemmelsen herom i lovens § 62, stk. 4.
Vandforsyninger, som leverer drikkevand omfattet af kravene til drikkevandskvaliteten i denne bekendtgørelse, skal kontrollere vandet ved regelmæssig kontrol, jf. dog stk. 2. Den regelmæssige kontrol fastlægges i et kontrolprogram, som gennemføres af vandforsyningen, jf. dog stk. 10.
Stk. 2 Stk. 1 finder ikke anvendelse på vandforsyningsanlæg omfattet af § 12, stk. 1.
Stk. 3 Tilsynsmyndigheden skal i en afgørelse fastlægge kontrolprogrammet for et vandforsyningsanlæg, jf. stk. 4-9, så vidt muligt efter indstilling fra den enkelte vandforsyning. Tilsynsmyndigheden skal til enhver tid tage et kontrolprogram op til fornyet vurdering, når dette er miljø- eller sundhedsfagligt begrundet. Tilsynsmyndigheden sikrer, at et kontrolprogram gælder i en periode på maksimalt 6 år, før det enten skal opdateres eller godkendes uden ændringer.
Stk. 4 Et kontrolprogram skal med henblik på at efterprøve drikkevandet indeholde følgende elementer til kontrol af opfyldelse af drikkevandskvalitet:
-
1) Generelle mål og kontrolprogrammer for drikkevand, jf. bilag 4.
-
2) Kontrolparametre og hyppigheder, jf. bilag 5.
-
3) Prøveudtagningssteder, jf. bilag 7.
-
4) Kontrolhyppighed for radioaktivitetsindikatorer i drikkevand, jf. bilag 9.
Stk. 5 Kontrolprogrammet skal for anlæg, hvor der indvindes grundvand, desuden indeholde en boringskontrol, som skal fastlægges i overensstemmelse med bilag 8. Kontrolprogrammet skal for anlæg, hvor der indvindes overfladevand, indeholde en kontrol af overfladevandområdet, som skal fastlægges i overensstemmelse med bilag 10.
Stk. 6 Kontrolprogrammet skal, med henblik på at bekræfte effekten af alle kontrolforanstaltninger i relation til indvinding, behandling, distribution og oplagring, omfatte et specifikt operationelt kontrolprogram for hver enkelt forsyningskæde og omfatte parametre og kontrolhyppighed jf. bilag 4, punkt 3.
Stk. 7 Tilsynsmyndigheden kan i kontrolprogrammet fravige listen i bilag 5 over kontrolparametre og -hyppigheder til kontrol af opfyldelse af drikkevandskvalitet, hvis der udarbejdes en risikovurdering, som opfylder kravene i bilag 6. Risikovurderingen skal være godkendt af tilsynsmyndigheden, hvis den skal bruges som grundlag for at fravige kontrolparametre og -hyppigheder, og kontrolprogrammet skal indeholde oplysninger, som viser, at der er udført en risikovurdering, og en sammenfatning af resultaterne
Stk. 8 Tilsynsmyndigheden skal i kontrolprogrammet, uanset stk. 7, udvide listen over kontrolparametre for kontrol af opfyldelse af drikkevandskvalitet ud over de parametre, som er fastsat i bilag 5, når de lokale forhold for vandforsyningsanlægget tilsiger det, jf. bilag 5, punkt 1, litra a-e. Prøveudtagningshyppigheder for parametrene fastsættes efter forholdene.
Stk. 9 Tilsynsmyndigheden skal i kontrolprogrammet udvide listen over kontrolparametre for boringskontrollen ud over de parametre, som er fastsat i bilag 8, og kontrollen af overfladevandområder til indvinding af drikkevand, jf. bilag 10, når de lokale forhold for vandforsyningsanlægget tilsiger det, jf. bilag 8, litra a-d, og bilag 10, pkt. 1, litra a-d.
Stk. 10 Hvis bekendtgørelsens bilag 1, a-e, og bilag 2 ændres, uden at der er sket en tilsvarende ændring af vandforsyningens kontrolprogram, skal vandforsyningerne kontrollere drikkevandets kvalitet, jf. stk. 4, og indvindingsboringer, jf. stk. 5, i overensstemmelse med det eller de ændrede bilag, jf. § 42, stk. 3. Tilsynsmyndigheden skal sikre, at vandforsyningens kontrolprogram bringes i overensstemmelse hermed senest ved opdatering efter stk. 3, 3. pkt.
Drikkevand til nødforsyningsanlæg, herunder tankvogn eller tankskib, skal leveres fra et vandforsyningsanlæg, der udfører kontrol af drikkevandet i henhold til § 13. Tilsynsmyndigheden bestemmer parametre og hyppigheden af kontrollen af vandet fra nødforsyningsanlægget ud fra, om der er grund til at antage, at der findes stoffer eller mikroorganismer i vandet, som kan udgøre en potentiel fare for sundheden. Tilsynsmyndigheden fastlægger kontrolstedet i overensstemmelse med bilag 7.
Stk. 2 Den ansvarlige for et nødforsyningsanlæg skal gennemføre kontrollen som fastlagt efter stk. 1.
Er der grund til at antage, at der findes stoffer eller mikroorganismer i vandet, som kan udgøre en potentiel fare for sundheden, og som ikke er fastlagt i en vandforsynings godkendte kontrolprogram eller i en vandforsynings forenklede kontrol efter bilag 3, skal tilsynsmyndigheden træffe afgørelse om, at vandforsyningen kontrollerer disse stoffer eller mikroorganismer.
Er der på baggrund af det nationale overvågningsprogram for grundvand (GRUMO) grund til at antage at der findes kemiske stoffer i vandet, som kan udgøre en potentiel fare for sundheden, og som ikke er omfattet af bilag 1, b, d, e, eller bilag 2, kan Miljøstyrelsen ændre bekendtgørelsens bilag for hele eller dele af landet. Miljøstyrelsen vurderer mindst én gang om året, om bekendtgørelsens bilag skal ændres.
Stk. 2 Er det på baggrund af det nationale overvågningsprogram for grundvand (GRUMO) sandsynliggjort, at et eller flere kemiske stoffer, som fremgår af bilag 1, b, d, og e, eller bilag 2, men ikke af bilag 1 i direktiv 2020/2184/EU om kvaliteten af drikkevand, ikke er til stede, kan Miljøstyrelsen ændre bekendtgørelsens bilag for hele eller dele af landet. Miljøstyrelsen vurderer mindst én gang om året, om bekendtgørelsens bilag skal ændres.
Vandforsyningen skal foranledige, at kontrolprøverne omfattet af §§ 12-15 udtages af og analyseres på et laboratorium, der er akkrediteret hertil, jf. bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger.
Stk. 2 Tilsynsmyndigheden kan i forbindelse med godkendelse af kontrolprogrammet efter indstilling fra vandforsyningen helt eller delvist fravige kravet efter stk. 1, for så vidt angår udtagning og analyse af kontrolprøver i forsyningsanlægget efter § 13, stk. 6, i følgende situationer:
-
1) forureningssituationer, hvor udtagning af prøve ikke kan afvente, at det sker akkrediteret, eller
-
2) hvor online overvågning eller lignende er hensigtsmæssig.
Ved tilsynsmyndighedens foranstaltning kan der foretages kontrolmålinger af vandet fra vandforsyningsanlæg ud over den kontrol, der er omfattet af §§ 12-15. Målingerne foretages i det omfang, tilsynsmyndigheden finder det nødvendigt. Prøverne skal udtages af og analyseres på et laboratorium, jf. § 17, stk. 1. Kontrolmålingerne betales af tilsynsmyndigheden.
Stk. 2 Tilsynsmyndigheden kan træffe afgørelse om, at det påhviler ejeren af forbrugerens fordelingsnet at lade udføre supplerende kontrolmålinger af vandets kvalitet samt undersøgelser af forbrugerens fordelingsnet til opsporing af eventuelle forureningskilder. Tilsynsmyndigheden kan dog kun træffe afgørelse om, at disse undersøgelser skal betales af ejeren i de tilfælde, hvor der efter § 11, stk. 2, er fundet godtgjort, at en vandforsynings vand ved levering til ejendommen opfylder kravene til drikkevandskvaliteten i bekendtgørelsen.