Vandforsyningen skal foranledige, at kontrolprøverne omfattet af §§ 12-15 udtages af og analyseres på et laboratorium, der er akkrediteret hertil, jf. bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger.
Stk. 2 Tilsynsmyndigheden kan i forbindelse med godkendelse af kontrolprogrammet efter indstilling fra vandforsyningen helt eller delvist fravige kravet efter stk. 1, for så vidt angår udtagning og analyse af kontrolprøver i forsyningsanlægget efter § 13, stk. 6, i følgende situationer:
-
1) forureningssituationer, hvor udtagning af prøve ikke kan afvente, at det sker akkrediteret, eller
-
2) hvor online overvågning eller lignende er hensigtsmæssig.