Drikkevandsbekendtgørelsen § 19

Denne konsoliderede version af drikkevandsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

Bekendtgørelse nr. 940 af 22. juli 2024

§ 19

Hvis en vandforsyning udfører eller lader udføre kontrolmålinger af drikkevand omfattet af kravene til drikkevandskvaliteten i denne bekendtgørelse, og resultaterne af disse kontrolmålinger viser, at vandets kvalitet ikke er i overensstemmelse med de fastsatte kvalitetskrav eller krav til indikatorparametre, skal vandforsyningen straks underrette tilsynsmyndigheden. Vandforsyningen skal foranledige, at det undersøgende laboratorium straks underretter tilsynsmyndigheden og vandforsyningen såfremt resultaterne af en kontrolmåling viser, at vandets kvalitet ikke er i overensstemmelse med de krav der er fastsat i medfør af denne bekendtgørelse. Vandforsyningen skal ligeledes straks underrette tilsynsmyndigheden, hvis der i vandet konstateres andre kemiske eller mikrobiologiske forureninger.

Stk. 2 Underretningsforpligtelsen efter stk. 1 finder ligeledes anvendelse i de tilfælde, hvor der foretages operationelle kontrolmålinger i forsyningsanlægget, jf. § 13, stk. 6, og resultatet af disse målinger viser en overskridelse af kvalitetskravene eller indikatorparametrene i bilag 1, a-e.