Vandforsyningen skal registrere dato for hver opgørelse af indvindingen og den vandmængde, der er indvundet siden sidste registrering. Registreringen skal ske for:
-
1) Anlæg med en årlig tilladt indvinding på under 100.000 m³ vand, ved begyndelsen af hvert år.
-
2) Anlæg med en årlig tilladt indvinding mellem 100.000-350.000 m³ vand, ved begyndelsen af hvert kvartal.
-
3) Anlæg med en årlig tilladt indvinding på over 350.000 m³ vand, ved begyndelsen af hver måned.
Stk. 2 Registreringen skal opbevares i mindst 10 år og på anmodning forevises myndighederne.