Drikkevandsbekendtgørelsen § 34

Denne konsoliderede version af drikkevandsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

ophæves den 1. januar 2025

Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

Bekendtgørelse nr. 940 af 22. juli 2024

§ 34

Tilsynsmyndigheden indberetter følgende oplysninger til Jupiter eller anden digital løsning:

  • 1) Hvorvidt en vandforsyning har et kontrolprogram, senest 4 uger efter kontrolprogram er fastlagt i henhold til § 13, stk. 3.

  • 2) Hvorvidt tilsynsmyndighed for de vandforsyninger, der har et kontrolprogram har vurderet en overskridelse af kvalitetskravene i bilag 1, a og b for ubetydelig med begrundelse i henhold til lovens § 62, stk. 6, senest 4 uger efter vurderingen er foretaget.

  • 3) Oplysninger, som tilsynsmyndigheden modtager om indvindingsmængde fra vandforsyningsanlæg med henblik på indberetning til De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), senest 4 uger efter, at oplysningerne er modtaget, jf. § 29, stk. 1.

  • 4) Ændrede kontrolhyppigheder for drikkevandskontrollen efter § 13, stk. 4, nr. 2, jf. bilag 5, og boringskontrollen efter § 13, stk. 5, jf. bilag 8 senest 4 uger efter, at afgørelse efter § 13, stk. 3, er truffet.

  • 5) Oplysninger, som tilsynsmyndigheden modtager fra laboratorier om kvaliteten af vand fra vandforsyningsanlæg senest 4 uger efter, at det undersøgende laboratorium har indberettet resultaterne til tilsynsmyndigheden.

Stk. 2 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) skal efter anmodning meddele de indberettede oplysninger til kommunalbestyrelser, Miljøstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Fødevarestyrelsen og andre myndigheder.

Stk. 3 Tilsynsmyndigheden skal hvert år inden den 1. april frigive indberetningerne, jf. § 32, stk. 4, i Jupiter eller anden digital løsning, hvorefter de er offentligt tilgængelige.

Stk. 4 Formatet for indberetningen til Jupiter eller anden digital løsning fastlægges af Miljøstyrelsen efter forhandling med KL.