Kapitel 1 Anvendelsesområde
Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse ved skifteretternes behandling af sager om vederlag og udlæg til skifteværger.
Kapitel 2 Skifteværgens vederlag m.v.
Vederlag for skifteværger, som har påtaget sig hvervet som skifteværge i kraft af deres profession (professionelle skifteværger), fastsættes skønsmæssigt af skifteretten på grundlag af arbejdets omfang og skifteværgemålets karakter.
Skifteretten kan undtagelsesvis efter ansøgning tillægge andre skifteværger helt eller delvist vederlag for deres arbejde.
Skifteretten kan i fornødent omfang kræve dokumentation for skifteværgens nødvendige udlæg.
Stk. 2 Udlæg til kørsel i egen bil eller på egen motorcykel godtgøres efter de for ansatte i staten gældende regler.
Den, der er under skifteværgemål, betaler skifteværgens vederlag og nødvendige udlæg, hvis den pågældendes indtægt overstiger 213.500 kr. Hvis den del af indtægten, der overstiger 213.500 kr., ikke kan dække skifteværgens vederlag og nødvendige udlæg, betaler statskassen resten, jf. dog stk. 2. Beløbet reguleres hvert år den 1. januar efter lov om en satsreguleringsprocent og afrundes til nærmeste højere kronebeløb, der er deleligt med 100.
Stk. 2 Den, der er under skifteværgemål, betaler, uanset bestemmelsen i stk. 1, skifteværgens vederlag og nødvendige udlæg, hvis den pågældendes samlede formue er på 75.000 kr. eller derover. Hvis den del af formuen, der overstiger 75.000 kr., ikke kan dække skifteværgens vederlag og nødvendige udlæg, betaler statskassen resten.
Stk. 3 Skifteretten kan i særlige tilfælde helt eller delvist nedsætte betalingen for den, der er under skifteværgemål.
Stk. 4 Vederlaget betales ved boets afslutning, medmindre skifteretten bestemmer andet.
Indtægten efter § 5, stk. 1, udgør summen af
-
1) den personlige indkomst efter personskattelovens § 3 og
-
2) kapitalindkomsten efter personskattelovens § 4 med tillæg af aktieindkomsten efter personskattelovens § 4 a.
Stk. 2 Ved beregningen efter stk. 1 anvendes de indkomster, der fremgår af seneste årsopgørelse. Hvis summen af kapitalindkomsten og aktieindkomsten er negativ, ses der bort fra den.
Stk. 3 Afviger de aktuelle indtægtsforhold ifølge de foreliggende oplysninger væsentligt fra det, der er lagt til grund ved opgørelsen af indtægten efter stk. 1, lægges de tilsvarende aktuelle indtægtsforhold til grund. Det samme gælder, hvis der ikke er opgjort nogen indtægt.
Stk. 4 Formuen efter § 5, stk. 2, opgøres ved boets afslutning som summen af den samlede nettoarv til den, der er under skifteværgemål, og dennes formue i øvrigt.