Kapitel 1 Navn og formål
De regionale TV 2-virksomheder er selvstændige institutioner, hvis vedtægt fastsættes af kulturministeren.
Stk. 2 De regionale TV 2-virksomheder udgøres af otte regionale virksomheder. Disse er TV 2/Lorry, TV SYD, TV 2/NORD, TV 2/Bornholm, TV ØST, TV 2/ØSTJYLLAND, TV MIDTVEST og TV 2/FYN.
De regionale TV 2-virksomheder har som deres primære formål at udøve public service-virksomhed over for hele befolkningen i virksomhedens område.