Bestyrelsen for en regional TV 2-virksomhed fastsætter årligt budgettet for virksomheden for det kommende år. Budgettet skal udformes efter samme principper som årsrapporten, jf. § 26.
Stk. 2 Budgettet skal ledsages af oplysning om de væsentligste budgetforudsætninger m.v., herunder:
-
1) Den planlagte udsendelsesvirksomhed (timer), fordelt på førstegangsudsendelser og genudsendelser. Det skal fremgå, i hvilket omfang udsendelserne stilles til rådighed for seerne på tv-kanaler og andre platforme, jf. bl.a. bilag til den til enhver tid gældende public service-kontrakt mellem den regionale TV 2-virksomhed og kulturministeren. Det skal desuden fremgå, hvordan førstegangsudsendelser fordeler sig på nyheds- og aktualitetsudsendelser og øvrige udsendelser.
-
2) Den planlagte egenproduktion af udsendelser (timer) fordelt på nyheds- og aktualitetsudsendelser og øvrige udsendelser.
-
3) Den planlagte produktion til internettet (artikler, videoklip, produktion til sociale medier m.v.).
-
4) En tabel over budgetterede omkostninger og indtægter fordelt på public service-virksomhed og eventuel anden virksomhed, jf. § 11, samt de af kulturministerens nærmere fastsatte regler for den regnskabsmæssige adskillelse mellem de to former for virksomhed, såfremt den budgetterede omsætning overstiger 3 mio. kr.
-
5) En tabel over budgetterede omkostninger og indtægter ved public service-virksomheden, fordelt på formål m.v. Tabellen skal opstilles, svarende til den tilsvarende tabel i den til enhver tid gældende kontrakt mellem den regionale TV 2-virksomhed og kulturministeren. Der skal redegøres for eventuelle afvigelser mellem budget og kontrakt.
-
6) En beskrivelse af de af den regionale TV 2-virksomhed opstillede strategiske mål for virksomheden i budgetåret, samt væsentlige planlagte initiativer, herunder investeringer.
Stk. 3 Budgettet sendes inden budgetårets start til kulturministeren og Folketinget til orientering.