Kulturministeriet refunderer de regionale TV 2-virksomheders udgifter til betaling af købsmoms mv., som ikke kan fradrages ved opgørelsen af afgiftstilsvaret på udgifter knyttet til public servicevirksomhedens aktiviteter, jf. radio- og fjernsynsloven § 35, stk. 1. Det omfatter blandt andet de regionale TV 2-virksomheders udgifter til købsmoms, energiafgifter, momsudgifter vedrørende tidligere foretagne investeringer (momsreguleringsforpligtelse), samt effekter af udtagningsmoms af de varer og ydelser, som anvendes til andre formål end oprindeligt tilsigtet, herunder efter ændret anvendelse fra momspligtige til ikke-momspligtige formål, jf. momslovens § 5, stk. 4.
Momskompensation mv.
§ 27a